Historier

Udvalget af emner til historier er så godt som uendeligt når man skal vælge sin historie! Nogle af de klassiske EVENTYR inkluderer blandt andet Brdr. Grimms Tornerose og Hans og Grete, samt H.C. Andersens Den lille havfrue og Den grimme ælling, som jo er eventyr mange af os kender i forskellige udgaver. Jeg nyder dog at finde tilbage til nogle af de første udgaver af historierne, så jeg kan give det gamle sprog liv igen ved at fortælle eventyret i en ordret og levende historiefortælling.

Et andet populært emne er de NORDISKE GUDER og deres verden i Valhalla og resten af Asgård. Populariteten er ikke blevet mindre siden de forskellige Marvel-film, omhandlende blandt andet guden Thor, er udkommet. Og selvom der ikke er tale om helt samme fortolkning af nogenlunde samme myte, er interessen kun vokset.

Vi må heller ikke glemme de mange fortællinger om den GRÆSKE MYTOLOGIs mange karakterer, som Zeus og Hades som regerer på henholdsvis Olympen og i underverdenen. Her er mange historier vi mangler at fortælle.

Det kan også være at BIBELHISTORIER, måske endda fra børnebiblen, er noget for jer. Bibelhistorierne er godt nok ved at være nogle gamle sager, men man kan altid finde en fantastisk historie på de mange sider. Skal vi fortælle historien om om hvordan Noah blev udvalgt til at bygge sin prægtige Ark? Eller historien om Jesu fødsel?

Når Halloween og julen nærmer sig er det også ved at være tid til at finde alle SÆSONHISTORIERNE frem. Hvad med at fortælle en rigtig spøgelseshistorie til halloween? Eller en klassiker som Charles Dickens ”Et juleeventyr” til jul? Endeløse muligheder for at fortælle levende historier til juleafslutninger og -komsammender.

Historier til forskellige arrangementer

Historiefortæller til alternative oplæg og foredrag

Som noget helt andet kan en historiefortæller også være et spændende og alternativt indslag med et oplæg eller et foredrag til en forsamling, et møde eller noget helt tredje. Jeg har tidligere været ude som juletaler, og indslaget med en historie, et eventyr eller noget interessant viden fortalt frit og levende af en historiefortæller bliver positivt modtaget som et friskt og anderledes indslag.

Din historie

Foruden det herlige udvalg af allerede skrevne historier, har vi også altid muligheden for selv at skrive vores egen historie som vi kan fortælle videre. I 2013 skrev jeg en historie om statuen Siddende pige i Vamdrup lavet af en lokal kunstner. Jeg har også fortalt konfirmanders egne historier til den store dag, hvor oplevelserne gerne er mange ved at få deres egen fortælling levendegjort. Har du en historie du gerne vil have fortalt? Du kan enten selv skrive den, eller jeg kan hjælpe dig med at skrive din historie om eksempelvis firmaet, fødselaren eller konfirmanden.

Liste med nogle af de historier jeg har skrevet igennem tiden:

Hvordan fortæller man?

Hvis du også selv har lyst til at fortælle, kan du her få lidt inspiration til hvordan man laver selv fortæller aktiv fortælling eller levende historier.

Historier i alle former

Se historier

Her har jeg fire af mine første fortællinger liggende. Det her er kun et lille udpluk af de mange typer, anledninger og steder jeg har fortalt. Historierne udvælges selvfølgelig altid efter arrangementet og det forventede publikum, så alle får en spændende oplevelse; og for mange er oplevelsen af en levende historiefortæller ret unik! Vi er ikke mange skjalde tilbage – eller historiefortællere som vi nok oftere kaldes i dag – så for mange er det altså en spændende og anderledes måde at få fortalt en historie på. Hvilket i øvrigt gælder både børn, voksne og ældre.

o

Klods-Hans

Selvom Klods-Hans er over 100 år gammelt, er det et eventyr som stadig kan få én til at grine med dets sjove elementer som pludder i træskoen og alle skriverne i kongens slot.
Det er ofte blevet fortalt at H. C. Andersen var depressiv i mange år, hvilket også påvirkede mange af hans historier og eventyr. Dog ikke eventyr som Klods-Hans, som altså indeholder de mere humoristiske elementer, der garanteret har bragt smil på læberne når Andersen fortalte til diverse festligheder.

o

Prinsessen på ærten

Prinsessen på ærten er et hyggeligt og kort lille eventyr, som giver en god indledning for børn der stifter bekendtskab med H. C. Andersens mere gammeldags sprog. Det kan godt være lidt svært i første omgang at forstå de unikke ord og formuleringer, men når historien fortælles højt er det gerne nemmere – det bliver en mere dialogisk fortælling.
Det siges også at H. C. Andersen også selv nød at lære forskellige historier udenad, og fortælle dem til så mange mennesker som muligt.

o

Svinedrengen

Svinedrengen er et velkendt eventyr, som indeholder flere af de klassiske eventyrtræk med tallet tre og en rigtig prinsesse, selvfølgelig. H. C. Andersen har skrevet over 100 eventyr omhandlende alt fra legetøj og soldater til hekse og ret store hunde i hver deres unikke verden.
Mange af H. C. Andersens eventyr kender vi alle, unge som gamle, men andre har mange af os aldrig hørt om, og bliver derfor glemt i mængden. Heldigvis kender vi alle Svinedrengen.

o

Juleevangeliet

For rigtig mange er det ikke rigtig jul før de har hørt juleevangeliet i en eller anden sammenhæng.
Juleevangeliet stammer egentlig fra Lukasevangeliet kapitel 2 i Det Nye Testamente, men de fleste af os kender det bedst som Juleevangeliet. Det er selvfølgelig et lidt nyere navn vi har givet den kendte tekst; måske så det virker mere let tilgængeligt.
Her er Juleevangeliet fortalt til Julemassen i Vamdrup i 2013.

Del denne side på de sociale medier…