Hvordan fortæller man?

Artikel - Hvordan fortæller man

Fortællinger og historier har været en fast del af vores liv siden tidernes morgen. Historierne har underholdt os, uddannet os, og givet os mange skønne livslektier og ting at tænke over – Og det gør historierne selv den dag i dag!

Men at fortælle historier – altså fortælle uden bog eller anden skriftligt oplæg – er ikke noget som er lige naturligt for alle. Mange af os har mødt den der helt unikke historiefortæller som virkelig gjorde indtryk på os; måske en bedsteforælder eller en medrivende pædagog.

Vi er alle sammen helt unikke mennesker, så derfor er vores fortællinger også helt unikke. Men her giver jeg lidt inspiration til hvordan man kan komme godt i gang med at fortælle sine egne spændende historier. Og husk at historiefortælling kræver øvelse, så giv ikke op.

Hvad er formålet med de levende historier?

Historierne har haft mange formål igennem årene. Nogle historier præsenterer en morale, nogle giver livserfaring videre, imens andre igen er den rene underholdning. Men et formål som historierne altid har opfyldt er, at bringe os tættere sammen. Ved at fortælle frem for at læse op, bliver historien tilpasset ikke bare tilhøreren, men også fortælleren selv, og man skaber en helt unik oplevelse.

Rent sprogligt er historierne (narrativerne) en stor del af vores udvikling, og de kan også bidrage til udviklingen af både grammatik, forståelse og ordforråd. Især forståelsen har gavnlige forhold, da mulighederne for at tilpasse historien til det enkelte barns niveau er helt ideelle.

Derudover kan man også argumentere for fantasiens mulighed for at blomstre når fortælleren er den eneste visuelle og auditive støtte. Og nærværet hos fortælleren bliver simpelthen heller ikke større end når man ikke er begrænset af det skrevne ord, bøger og forudbestemte fokuspunkter. Den levende fortælling er for barnet nok den mest nærværende, unikke og inspirerende form for historie.

Formålet med levende historier og aktiv fortælling

Hvad skal man fortælle?

Det næste spørgsmål er så hvad man egentlig skal fortælle. Og jeg fristes lidt til at sige, at det faktisk er lige meget. Det er ikke vigtigt om historien er et eventyr eller en myte, eller om det er det rene opspind eller om det faktisk er noget du selv har oplevet. Alt kan jo fortælles levende, og det er derfor helt op til dig og dine tilhører hvad der skal fortælles.

Eventyr, fabler, historier og andre kendte beretninger er nogle skønne emner at tage op. Selv har jeg fortalt mange af H.C. Andersens eventyr, samt historien om de tre bukkebruse. Det er bare et lille udpluk af de klassikere som altid er populære at fortælle til både børn, unge og voksne. Du kan selvfølgelig også kaste dig ud i din helt egen fiktive historie, som let og løbende kan tilpasses dit publikum.

Et helt andet emne som ofte fascinerer børnene endnu mere, er personlige beretninger. Fortællinger om hvordan du ”i gamle dage” fejrede jul, en helt unik oplevelse du har haft, eller en forhindring du overkom. Det er i øvrigt også fortællinger du højst sandsynligt har ret meget erfaring med allerede, da du nok har fortalt lignende historier til dine venner om dagenes oplevelser. Det er også et emne som interesserer mange af os som komikernes tilhørere, som jo fortæller den ene personlige beretning efter den anden.

Der er altså helt frit valg mellem emner du kan fortælle, men hvis jeg skal komme med en anbefaling, så vælger jeg altid selv et emne jeg håber på kan fascinere mine tilhørere, da det også vil gøre dem mere engagerede i min historie.

Emner i fortælling

Hvordan skal man fortælle?

Hver fortæller, hver sin stil! Vi er alle sammen forskellige, og det er vores fortællestil derfor også. Nogle kan læne sig tilbage som en hyggelig julemand og fortælle den ene kaminvenlige historie efter den anden. Andre pisker rundt iblandt publikum med en enorm energi der fylder hele rummet. Helt andre fortællere igen formår at fortælle en historie hvor hele kroppen bruges til at visualisere hvert eneste lille fokus, og stemmen underbygger enhver sindsstemning som passerer.

Forskellige stile passer godt til forskellige historier, men mange historier kan heldigvis tilpasses netop den stil som du besidder bedst. Spørgsmålet er så bare hvilken stil der passer bedst til dig? Der er dog ikke ét endeligt svar på dette spørgsmål, da øvelse jo som bekendt gør mester, så mere erfaring giver også mulighed for flere stilarter og nuancer af samme.

Men selvom jeg ikke kan komme med et endeligt svar på hvordan du skal fortælle, så kan vi her overveje hvad forskellige elementer kan give din fortælling.

Stemmen

Først og fremmest er din stemmeføring utrolig vigtig! En rolig stemme indikerer afslappethed og en balance i historien. Du kan også bruge stemmen til at bygge en bestemt stemning op til noget uhyggeligt eller spændende. Og med stemmen kan du også indikere sindsstemninger som vrede, frygt, glæde og frustration.

Kan du eventuelt også lave stemmer? Alene bare lyse og mørke stemmer kan være meget effektfulde for at indikere forskel på mænd og kvinder. Det samme gælder dialekter af forskellig art, kropsholdninger, ansigtsmimik og armbevægelser.

Ansigtet

Ansigtet bør altid være fuldt ud med i din fortælling. Hvad nytter det at du har verdens bedste historie at dele, hvis dit ansigt ikke også fortæller historien? Det gør den utroværdig og tager en stor del af det levende element ud af historien. Det er typisk også noget af det folk har sværest ved, da det er et element som kræver ekstrem stor indlevelse. Men når mimikken mestres kan det være et af dine største værktøjer i din fortælling.

Armbevægelser og kroppen

For at underbygge din stemmeføring og indholdet i historien, kan armbevægelserne være en stor hjælp. Derudover kan armbevægelserne også være noget af det tætteste man kommer på visuelle elementer til at supplere fortællingen. Man kan indikere størrelser, form, retning, udseende og meget mere. Armbevægelserne er også en af de store forskelle på den levende og den oplæste historie, så lad den endelig ikke gå til spilde.

Hvor store dine armbevægelser bliver, afhænger selvfølgelig meget af den plads der er omkring dig. Kroppen er til gengæld langt mere begrænset. Men selv hvis du sidder ned, kan kroppen bruges sammen med armene til at skabe udtryk og stemning ved at læne sig i forskellige retninger.

Hvis man står op er der selvfølgelig langt større muligheder for at vise en karakters gang, sindsstemninger, størrelser og meget andet. Af andre oplagte elementer kan man også indikere tramp, trommelyde og lignende. Og hold dig endelig ikke tilbage for at gå rundt omkring publikum og generelt bruge hele rummet. Med levende fortællinger gælder det om at være fuldt ud levende og nærværende, og det hjælper din krop dig med.

Pauser

Pauser er nok noget af det jeg synes er allersværest! Vi er som mennesker tiltrukket af kommunikation, og vi kender jo også selv hvor svært det kan være at lade stilheden ligge uden at ytre en lille kommentar som kan grænse sig til at være uden for sammenhæng – bare for at bryde stilheden. Men som aktiv eller levende fortæller er pauserne utrolig effektive.

Pauserne kan give publikum den korte stund det kræver at forstå din fortælling i dybden eller at overveje en præsenteret problematik. Derudover giver fortællingerne også stærke effekter til at underbygge en særlig stemning, at skabe fokus på noget helt bestemt eller til dels at skifte emne. Prøv at læg mærke til det næste gang du ser en film, et teaterstykke eller oplever en komiker eller en dygtig taler. Pauserne – eller mangel på samme – kan bruges meget strategisk og effektivt, så udnyt de muligheder det giver.

Inddragelse af publikum

Det spontane element i den levende fortælling er en gave man bliver mere og mere tryg ved at tage med i sin historie, efterhånden som erfaringen stiger. Der er selvfølgelig masser af historieemner hvor det er mere oplagt end andre, men der er da næsten altid plads til nogle inddragende spørgsmål eller mulighed for udråb fra publikum, som kan udnyttes hvor det virker naturligt og relevant.

Det er især når børn er publikum at inddragelsen er særlig gavnlig, og hvor medbevægelse kan være ganske underholdende. Den kan gøre historien langt mere nærværende og interessant for dem, og de kan give små input til historien som man ikke selv havde forestillet sig.

Gentagende fraser

Elementer som gentages giver en genkendende effekt som mange tilhørere nyder. Det kan være at en karakter har et fast udtryk, eller at element går igen flere gange.

Faktisk kan genkendelsesglæden starte allerede ved indledningen med fraser som ”Der var engang…”, ”Det var den gang…” eller en anden indledning som straks indikerer en forventning for resten af fortællingen. På samme måde er der stor effekt i at afslutte historien på en genkendelig måde, så dine tilhørere hele tiden forstår hvor historien er henne.

Afslutning

Jeg håber du fandt lidt inspiration til din næste fortælling, og jeg vil ønske dig god fornøjelse med din næste levende historie.

Del denne side her: