Hvordan skriver man sine egne historier?

o

Opbygning af historie

Dan Turell sagde engang i et interview at planlægning af mordet og især hvem morderen er, er snyd fra forfatterens side. Man bør slet ikke planlægge så langt frem.

Det er en lidt interessant tanke, at ikke engang forfatteren ved hvordan historien ender, eller hvem morderen er. Det sætter høje krav til den kreative tankegang hos forfatteren, men måske er udfordringen lige noget for dig?

Mange læsere foretrækker at blive overrasket og ikke selv kunne gennemskue slutningen, hvor andre igen foretrækker en dejlig let tekst, som bare glider ned. Og eftersom du ikke ved hvilke læsere du får, må det vigtigste spørgsmål til gengæld være hvilken forfatter du ønsker at være på netop denne historie?

Hvordan skriver man - Opbygning 1

Når en historie starter skal den gerne fange læseren – og det er jo uanset om det er en indledning eller en direkte indgang til en handlingspræget scene. Læseren skal gerne være så spændt eller grebet af din historie at vedkommende slet ikke kan lade være med at læse videre.

Men hvordan skaber man sådan en rigtig page-turner? Det afhænger fortsat meget af læseren, så det bedste du nok kan gøre er, at skrive en historie som ligger dig på sinde med et budskab som du ikke kan vente med at formidle videre.

Hvordan skriver man - Opbygning 2

Har du nogensinde læst en bog så hurtigt at du næsten fortrød, for oplevelsen af netop den slutning ville du faktisk gerne have nydt noget mere? Sådan en slutning drømmer vi alle sammen om at lave – særligt fordi slutninger er så afgørende.

En slutning kan enten redde eller ødelægge hele din historie.

Vi ønsker vel alle sammen at skabe en god afslutning på vores historie, men hvilken afslutning vil du gerne give dine læsere? Skal det være noget tankevækkende, som kan brygge videre i læserens sind? Skal det være en smuk afslutning som samler op på alle trådene? Eller skal det nærmere være en virkelig uventet drejning og fuldstændig uforudsigelig afslutning, som kommer bag på alle og enhver?

Hvordan skriver man - Opbygning 3

Er din historie en lang lineær fortælling eller en krøllet historie med mange sceneskift og småhistorier?

En lineær fortælling er ofte den nemmeste at formidle videre, men den kræver selvfølgelig en del planlægning for at give det bedste resultat. Lineær er bestemt ikke det samme som hverken kedelig eller forudsigelig. I stedet er den blot et udtryk for en kronologisk opbygning, som er relativ nem at følge for din læser.

Den krøllede historie kan være mere forvirrende, og er derfor meget afhængig af en dygtig skriver. Den er til gengæld ofte nemmere at holde liv i, da nye og friske fortællinger kan komme ind her og der for at skabe nyt liv i forskellige passager.

Den nok mest typiske opbygning er en rimelig kronologisk opbygning, hvor der kommer nogle få små sidehistorier ind på nogle få steder. Det helt klassiske ved disse sidehistorier er, at de ikke er specielt komplicerede, men i stedet forklarer en problematik som lige er præsenteret.

Hvordan skriver man - Opbygning 4

o

Karakterer i din historie

Når man har lært et menneske at kende, kan det være svært at forestille sig at de har heddet andet – selvom man måske i starten synes at navnet var påfaldende. På den måde giver individet utrolig stor personlighed til navnet, og i en historie gælder det faktisk også den anden vej.

I børnehenvendt litteratur hedder karaktererne gerne noget gennemskueligt, som bakker op om deres personlighed. Nogle gange er betydningerne mere skjulte, men uanset er det med til at give din historie dybde og små gaver til dine læsere, selvom man læser historien flere gange.

Navne kan selvfølgelig også fortælle noget om alder, om oprindelse eller måske familieforhold. Hvor meget indflydelse dine navnevalg skal have, kommer gerne an på hvad du gerne vil opnå.

Hvordan skriver man - Karakterer 1

Lise Nørgaard har igennem tiden deltaget i mange interviews, hvor emnerne jo gerne kommer til at berøre Matador. Som forfatter må man sige at hun har skabt et helt unikt og af mange højt elsket univers for de medtagne karakterer.

Om karaktererne sagde Lise Nørgaard engang at det var vigtigt at karaktererne var både gode og onde. På den måde afspejler de nemlig også virkelige personer, for i virkeligheden er vi jo heller ikke hverken gode eller onde, men en skøn blanding. Og hvis dine læsere skal kunne relatere til dine karakterer, skal de jo også være genkendelige.

Det afgørende for dine karakterers personligheder er altså ikke om de er gode eller onde, men nærmere fordelingen af det gode og det onde, samt hvordan det tager sig ud hos den enkelte. Og særligt hvordan de træffer deres valg.

Hvordan skriver man - karakterer 2

Beskriv et helt menneske. Dette inkluderer først og fremmest de fysiske karakteristika som højde, størrelse, alder, hårfarve, måske også øjenfarve, samt hvad der ellers kunne være med til at tegne et godt billede af din karakter.

De fysiske karakteristika blandes ofte med diverse personlige kendetegn, som hvis karakteren halter, grynter, nynner, smiler, eller andre elementer som giver din valgte karakter personlighed og individualitet.

Egentlig indeholder vi alle sammen både det negative og det positive, men i litteraturens og fortællingens verden er der ofte noget som vægter mere i beskrivelsen end andet. På den måde tegner man gerne et stærkere billede hos læseren. De forskellige nuancer skal nok komme til udtryk løbende i historien.

Hvordan skriver man - Karakterer 4

Karakterer repræsenterer hele mennesker, så det skal beskrivelserne af dem jo også. Husk derfor også at inkludere dine karakterers tanker, vaner, drømme, minder og alt det andet som jo er med til at give os andre dybde og personlighed, og dermed gøre os til hele mennekser.

Mange karakterer bærer faktisk rundt på store og tunge minder, som kan være en del af forklaringen på mange valg og karakteristika igennem historien. Ofte bliver den slags baggrundshistorier fortalt, så de står tydeligt frem og bliver en del af forklaringen på din karakters personlighed. Andre gange forbliver det usagt, hvilket giver din læser mulighed for selv at danne sig billedet af baghistorien.

Det er også i alle disse elementer at eksempelvis karakterens alder kommer til udtryk. Vi har jo forskellige drømme afhængig af hvor vi er i livet, samt hvor meget erfaring vi hver især bærer rundt på.

Hvordan skriver man - Karakterer 3

o

Beskrivelser i din historie

De bedste beskrivelser af steder, kommer af steder du også selv kender godt. Hvis det er et sted du kender eller har besøgt med stor interesse, kan din beskrivelse blive mere præcis, dybdegående og levende. Din visuelle viden om stedet er simpelthen langt større, og kan give flere detaljer til din læser, så vedkommende kan se de samme bygninger, planter og vidder for sig som du også har set.

Og hvis du endda vil give den fuldkomne oplevelse til læseren, kan du også inddrage andre sanser end synet. Hvordan mærkedes vinden i håret? Hvordan duftede de mange blomster? Hvordan føltes brostenene under fødderne? Og hvordan lød byens rumsteren?

Ved dybdegående og fuldkomne beskrivelser efterlader du en virkelig unik oplevelse hos læseren. Og når det virkelig lykkes, behøver man dårligt nok selv at besøge det beskrevne sted.

Hvordan skriver man - Steder 2

Foruden den grundige beskrivelse for alle sanserne af dit valgte sted, så kan du oven i købet give stedet endnu mere dybde med lokale og kulturelle detaljer.

Eksempelvis siger man ofte goddag til hinanden i små lokalsamfund, imens manglende øjenkontakt ofte genkender byens vrimlende mennesker.

Foruden de mere generelle detaljer kan du også komme det endnu nærmere. Eksempelvis er den lille by Christiansfeld kendt for sine honningkager lavet ud fra den oprindelige brødremenighedsopskrift, og syd for Kongeåen siger mange også gerne mojn hvor man på Fyn i stedet siger farveller.

Alle disse detaljer er små gaver til læseren, og viser unik viden fra dig som forfatter.

Hvordan skriver man - Steder 1

I virkeligheden er vejret både ustadigt og fuldstændig uforudsigeligt – i hvert fald i Danmark. I litteraturens verden kan vi dog bedre selv bestemme. Derfor er det meget oplagt at bruge vejret til at understøtte særligt stemninger med de mange effekter det kan give.

Til uhyggelige og anspændte stemninger passer uvejr, blæst, lyn og torden helt perfekt. Det kan oven i købet fysisk påvirke den verden dine karakterer optræder i med lynnedslag og opblæste vinduer.

Sol er til gengæld skønt til glade stunder, eller faktisk også som kontrast til mere triste, tankefyldte eller ærgerlige stunder. Stille regn er dog det klassiske valg som en forlængelse af karakterens egne tårer.

Kombinationsmulighederne er fantastiske og endeløse, og det er selvfølgelig kun dine beskrivende evner som sætter grænserne.

Hvordan skriver man - Steder 3

Noget af det mest imponerende i fortællinger, er dem som kan beskrive en stemning uden at bruge de pågældende ord. En trist stemning kan beskrives med stille regn, brug af grålige farver og tillægsord som beskriver den triste stemning, men helt uden at bruge netop det ord.

For en glad stemning indgår ofte sol, livlige mennesker, smil og en masse varme farver som rød, gul og orange.

Farver er meget effektive at bruge i sine beskrivelser, da det er noget de fleste kan relatere til, og det er noget der er knyttet mange følelser til.

Hvordan skriver man - Steder 4

Del den side på de sociale medier…