Historier i julen

Ingen tid på året er fyldt med flere skønne, stemningsfyldte og medrivende historier end julen. December måned emmer af gamle og nye traditioner og historier, som alle sammen er med til at danne vores jul.

Mange snakker om de gode gamle dage – både i juletid og til daglig – for på en eller anden måde var alting bare altid bedre engang. Og et eller andet sted er det jo prisværdigt hvordan vi hele tiden søger at forbedre vores liv og søger den optimale jul – en jul som i gamle dage – selvom jeg da håber at man også kan finde lidt glæde i den jul vi har i dag.

På denne her side fortæller jeg om mange af de gode gamle historier i julen, men selvfølgelig også om de nyere historier – for hvad er julen uden både gamle og nye minder?!

Indhold på siden:

Julehistorier til alle arrangementer

Juledagbog – Levende fortælling

Juledagbog fyldt med historier og traditioner

Julen er fuld af skønne traditioner og karakteristika, men hvor kommer de egentlig fra? Hvorfor tager vi træer med ind i stuen? Og hvorfor skal de pyntes med enten stjerner, engle eller storke i toppen? Min absolutte favorit er dog historien bag det flettede julehjerte, som oprindeligt er lavet af H.C. Andersen – papirklippens ukronede konge.

I min juledagbog fortæller jeg dig og alle dine gæster om både store og små juletraditioner vi har her i Danmark. Dertil kommer selvfølgelig også fortællingerne om hvordan de er kommet hertil, og hvordan de har tilpasset sig tidens udvikling.

Som historiefortæller levendegør jeg jo historien ved at fortælle om den – uden at læse højt. For at visualisere og yderligere levendegøre historierne bag julen, medbringer jeg forskellige rekvisitter til at vise frem og understøtte min fortælling.

 

Min juledagbog koster 800kr., og varer små to timer – men jeg tilpasser den gerne jeres julearrangements tidsramme.

Juleliste

Juleliste - Alt det som skal nås til jul

Julen er en hektisk tid med masser af gøremål blandet ind i forskellige hyggestunder. For at nå det hele, kan det være nødvendigt at have en juleliste – en todo-liste til alle dine julegøremål. Til det har jeg lavet en juleliste til inspiration til din egen juleliste.

Min juleliste er inddelt i 24 gøremål fordelt på hver af de 24 decemberdage, som leder frem til juleaften. Listen er ikke tilpasset hverdage og weekender, så den kan genbruges fra år til år.

Historien bag julelisten er, at lige siden jeg så Krummernes Jul som barn, har jeg været fascineret af ideen med en juledagbog eller en jule-todo-liste. Der er så meget der skal nås, så tænk engang at vi faktisk kan nå det hele; især hvis vi tager én ting ad gangen.

Jeg har sidenhen set mange juledagbøger, julelister og juletodos, og mange af dem har været skønne, men gammeldags. Juledagbogen er jo på mange måder en ældre tradition for husmødrene, så de var sikre på at nå det hele dengang juleforberedelserne. Og dengang var juleforberedelserne særligt fokuseret på at få maden klar og forberedt til vinteren, og selvfølgelig den store julefest.

Men da de færreste af os bruger hele dage på at sylte grisehoveder og lave kødpølser i lange baner, synes jeg det var tid til en opdatering af en ægte juledagbog.

Juledagbogen er faktisk også et pudsigt navn, men meget præcist engang, da den jo hele tiden blev udvidet med erfaringer og nye ideer efterhånden som årene gik. Juledagbogen er altså oprindeligt tænkt som en konstant opdateret udgave af hvordan familiens jul ser ud. Og min juledagbog – eller juleliste – er tænkt som inspiration til jer som familie.

Så god fornøjelse, og glædelig jul!

Julehistorier

For mig er der ingen jul uden alle de skønne julehistorier. Julehistorier som minder os om den ægte gode julestemning, fortæller om hvordan julen har set eller kan se ud, og generelt sætter os i den hele rigtige julestemning. Julehistorier er typisk nogen vi har hørt igen og igen, og gerne nogen helt tilbage fra vores barndom. Der kommer dog også hele tiden nye til, hvilket jo også gør julen helt fantastisk: Nye og gamle traditioner blandet sammen til én glædelig jul.

o

Julestjerne af Marie Klint Martinsen

Julestjernen af Marie Klint Martinsen

Én af mine nyere julehistorier er Julestjernen af Marie Klint Martinsen. Den indeholder alt det en god julehistorie skal indeholde! Jeg hørte den første gang til en julekoncert, hvor den blev læst op med liv og sjæl. Så var julestemningen reddet, og det glæder mig utrolig meget, at jeg har fået lov til at dele historien med jer her.

o

Julehistorie på Instagram

Julehistorie - Infographic

På Instagram delte jeg i november en julehistorie om en lille pige og hendes billede af hvordan et rigtigt juletræ ser ud. Vi har alle sammen forskellige ideer om hvordan den helt rigtige jul ser ud. Og uanset om det gælder julemaden, julegaverne, gæsterne eller gåtur i sneen, så står julen jo for noget helt unikt for os alle sammen.

Min julehistorie fra Instagram er oprindeligt lavet som en firdelt historie, fordelt på fire uger i november som optakt til at få julestemningen helt i top.

o

Top 5 julehistorier

Julehistorier igennem tiden

Foruden de to ovenstående nyere julehistorier, kan jeg som sagt ikke undvære de gode gamle julehistorier. Og her nedenfor kan I se min top 5 over julehistorier.

Jeg har placeret Peters Jul allerøverst, for den er for mig den ultimative julehistorie! Den er utrolig smuk, og så indeholder den jo alt det vi forbinder med god gammel dansk jul. Og herefter skulle Et Juleeventyr selvfølgelig på listen, for hvem kommer igennem julen uden en eller anden udgave af den utroligt inspirerende historie? Den er utrolig hjertevarm, og lærer os blandt andet at julestemningen findes i os alle – uanset hvor Scrooge-agtige de er.

Den lille pige med svovlstikkerne er efter min mening den smukkeste danske julehistorie nogensinde. Den er så utrolig trist, og kan få tårerne frem hos stort set alle, men slutningen er så smuk som kun H.C. Andersen kunne beskrive det.

De to sidste historier – Nøddeknækkeren og Nøddebo Præstegård – er oprindeligt teaterstykker, som siden hen er blevet genfortolket og filmatiseret af flere omgange. Jeg har selv set begge opført i teatre, og det er en fantastisk julestemning som spreder sig.

Gode julehistorier til december

Del siden her…