Profil

Mit navn er Birgitte Albæk Henriksen og jeg er privatpraktiserende talepædagog i mit eget firma, hvor jeg arbejder med børn med forskellige sproglige vanskeligheder. Herfra startede en interesse også i at være historiefortæller og glæden ved at sprede dem blandt de nysgerrige børn og voksne.

Jeg startede derfor med at fortælle nogle af H. C. Andersens børnevenlige eventyr som “Klods-Hans” og “Prinsessen på ærten” til flere børnehavebørn. Jeg arbejder hele tiden på at forbedre mine fortælleteknikker samt udvide mit repertoire af historier og publikum.

Siden jeg startede har jeg udvidet mine historier til også at inkludere egne værker. Jeg har omskrevet længere historier, samt skrevet mine helt egne små historier til børn og voksne. Jeg har også lavet research til at forme historier til blandt andet et jubilæum, og sidste år lavede jeg en juledagbog over nogle af de mange juletraditioner vi gør brug af. Mulighederne er mange indenfor fortællingernes verden.

Siden oktober 2012 har jeg været medlem af Odense Fortællekreds, sammen med en masse andre dygtige fortællere i Danmark. Det giver mig inspiration og hjælper mig hele tiden til at blive en bedre historiefortæller.

CV

  • Julefortæller i Søsterloge
  • Historiefortæller i efterårsferien på Valdemar Slot
  • Historiefortæller til middelaldermarked på Nyborg Slot
  • Historiefortæller til juleafslutning i handicapforening
  • Historiefortæller til diverse markeder og byfester
  • Gæstefortæller i mange børnehaver
  • m.m.
Historiefortælleren Birgitte Albæk Henriksen

Kontakt mig

Du kan altid kontakte mig med spørgsmål og andre henvendelser. Jeg svarer altid hurtigt, og er altid klar til at hjælpe med at gøre jeres arrangement spændende og mindeværdigt.

Del denne side på de sociale medier…