Til børn

På denne side kan I læse en masse af mine anbefalinger i forhold til historie-aktiviteter med børnene. Det gælder både dialogisk læsning og børnebøger, og – min absolutte favorit – kreative projekter med historierne.

Historierne har gjort os til det vi er i dag, og tænk hvilken barndom det ville have været uden alle fortællingerne og historierne?! Det skal vi da også give videre til vores børn, så lad os skabe historierne sammen.

Hvis I ønsker flere indslag i forhold til anbefalinger af bøger, teknikker og meget andet, så skriv endelig til mig!

Liste med lege med historier

Til fødselsdage, til børnehavens aktiviteter eller måske som et lille afbræk i hverdagen eller skolens mange timer, kan man komme med en lille leg med sin helt egen historie. Historiefortælling blandet ind i små aktiviteter giver sammenhold, udvider børnenes fantasi og skaber glæde i hverdagen.

Jeg skal ud og rejse

”Jeg skal ud og rejse” er en huskeleg meget magen til ”Til te hos Dronningen”. For hvert barn tilføjes endnu en ting man skal have med på sin rejse. Remsen kan derfor lyde ”Jeg skal ud og rejse, og have pas med”. Det næste barn kan så sige ”Jeg skal ud og rejse, og have pas og bukser med”. Remsen kan tilpasses efter børnenes alder, og det samme gælder kravene til de valgte ting. Man bestemmer altså selv om tingene skal passe til specifikke rejsemål eller lignende.

Legen ud at rejse

Til te hos dronningen

”Til te hos dronningen” er en huskeleg, hvor børnene skiftes til at tilføje en karakter mere til historien for hver deltager. Remsen starter med “Da jeg var til te hos Dronningen mødte jeg Anders And og…” Herefter går turen videre til det næste barn, som siger “Da jeg var til te hos Dronningen mødte jeg Anders And og Elsa fra Frost og…” Karaktererne er selvfølgelig efter eget valg, og det gælder om at få så mange gæster med til te hos dronningen som muligt.

Leg til børn: Til te hos dronningen

Ord med flere betydninger

I denne har leg skal den udvalgte deltager vælge sig et ord som kan betyde flere ting. Det kan eksempelvis være en pære, som jo enten kan være den vi sætter i lamper eller den pære vi kan spise, og så kan det endda også være en hestepære. De andre deltagere skal så gætte hvilket ord det drejer sig om, ved at den første deltager beskriver det valgte ord i alle sine betydninger. ”Det er noget man kan spise som er grøn. Den også give lys, og bliver meget varm…” Og sådan fortsætter man indtil én af de andre deltagere gætter ordet, hvorefter han/hun skal vælge det næste ord som skal beskrives og gættes.

Legen Ord med flere betydninger

Emneposer, sangposer og eventyrposer

Poser med forskelligt indhold kan tilpasses lige netop jeres situation: Antal børn, emner i fokus og børnenes niveau. Emneposer kan være sammensat efter emner eller kommende oplevelser – eksempelvis når det snart er jul eller når I snart skal i svømmehallen. Sangposerne er fyldt med små rekvisitter som visualiserer den sang I skal synge – eksempelvis ”Se min kjole” med små tylskørter i forskellige farver. Og eventyrposen giver små rekvisitter som kan understøtte jeres valgte historie imens den fortælles – som eksempelvis en ulv, en pige med rød kyse og en bedstemor til ”Den lille Rødhætte”.

Børnelege med sprogposer

Vrøvle- og pludselighistorier

Når der virkelig skal gang i historiefortællingen er vrøvlehistorier eller pludselighistorier helt perfekte at tage fat i. Vrøvlehistorier giver virkelig gode muligheder for at den fri fantasi kan få frit løb. Man kan sætte retningslinjer op som gør historien endnu mere vrøvlet, eller som gør den lidt sværere. Det kan være at alting betyder det modsatte af hvad det plejer, eller at ting og personer kun må starte med bestemte lyde. I pludselighistorier begynder den første deltager med en historie, og turen går videre når den første deltager siger ”…og pludselig…”, hvorefter den næste deltager skal fortsætte historien.

Vrøvlehistorier

Rollespil og teater

Rollespil og teater er en meget åben leg med masser af muligheder for individuel tilpasning; eksempelvis antal børn, interesseemner og sværhedsgrad. Man kan vælge kendte historier eller lave sine egne, og så kan man inddrage rekvisitter efter mulighed og behov. For at nævne nogle klassikere kunne det være ”De tre bukke bruse”, ”De tre små grise” eller ”Tornerose”.

Rollespil og teater for børn

Hvad betyder ordet?

Den første deltager finder et gammelt ord, og finder herefter på mindst tre ting det kan betyde. Et eksempel kunne være det gamle ord for tape, nemlig klisterbånd. Det kan så beskrives til de andre som enten tape, fluepapir eller dymostriber. Sværhedsgraden er selvfølgelig afhængig af børnene, og det er ofte et stort hit blandt skolebørn, hvor flere oven i købet kan være med i beskrivelserne af det svære ord. Det behøver sådan set ikke være gamle ord, men det skal jo gerne være et ord som deltagerne ikke kender i forvejen. Så det kan også være ord som vi ikke bruger så ofte.

Lege for børn

Kreative historieprojekter

Historierne er en uadskillelig del af hvem vi er som både individer og som samfund. Og efter min mening er det vores fornemmeste opgave at give den del videre til børnene omkring os.

For at gøre historierne både spændende og levende kan de fortælles på mange forskellige måder. Heriblandt ved at levendegørende dem i flotte kreative historieprojekter.

Tekst og billeder

En sang som virkelig står for mig som den smukkeste og mest mindeværdige, er sangen om Livstræet. Det er en sang som var en del af min barndom til diverse arrangementer og skønne arrangementer.

Jeg har her sat sangen op på en A4-side, og derefter sat en silhoutte af hvordan livstræet ser ud for mig ind i bunden. En utrolig simpel måde at uddybe og visualisere sangen på.

Denne visualisering kan også gøres med historier og eventyr, så der er store muligheder for at visualisere og give teksterne dybder. Det er en oplagt opgave man sammen kan lave med barnet imens historien tager form i sine hænder.

Flere kreative projekter

For et se flere kreative projekter – såsom hvordan man kan benytte prompts i hverdagen, og hvordan man laver tegneserier – så gik forbi galleriet, hvor alle de kreative projekter gemmes.

Historiefortælling på iPad

Historier hører hos mange gerne til i helt almindelige bøger, men med en verden i konstant udvikling, er det måske ikke så mærkeligt at historier også ændrer sig – og særligt hvordan og hvor de fortælles.

Det er selvfølgelig helt oplagt at bruge apps som er udformet som lydbøger, hvor oplæsning kombineres med både tekster og tilhørende billeder. Der er efterhånden også mange indstillingsmuligheder hvor oplæsningen kan slås til og fra, og det samme gælder også med lydeffekter. Det er en hel ny verden af muligheder.

Lydbøgerne er ofte meget lige til, så jeg har her lavet en lille video om hvordan man kan bruge en helt anden slags app til historiefortællinger. Appen hedder “Pirates Fun 123”, og er et klassisk punkt spil, hvor en lille bid af historien afsløres for hver 10 tal der markeres. Jeg håber du bliver inspireret.

Hvilke børnebøger skal vi læse?

Jeg hører ofte spørgsmålet om, hvilke børnebøger der gode at læse sammen med børnene. Og desværre er spørgsmål slet ikke så let at svare på endda, for det kommer an på hvad formålet er? Hvilke interesser har barnet? Hvor gammelt er barnet? Og så videre. Her nedenfor har jeg inddelt børnebøger i forskellige genrer.

Fortælle eventyr

Eventyr og historier

Af kendte børnebogsforfattere vil jeg her gerne nævne H. C. Andersen, brødrene Grimm, Gunilla Bergström, Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegård, som hver især har skrevet nogle spændende og lærerige historier og eventyr til børn.

Flere af dem har endda spillet en stor rolle i vores barndom, så hvorfor ikke give al den rigdom videre til den næste generation? Og måske endda vække nogle skønne minder hos os selv i processen.

De fleste af ovennævnte forfattere er som sagt af lidt ældre dato, hvilket bestemt ikke må tolkes som at der ikke også findes dygtige og gode moderne børnebogsforfattere. For det gør der helt sikkert! Der er bare noget over de lidt ældre bøger til børn som vi ikke finder i de mere moderne udgaver.

Et element man dog skal være opmærksom på når man læser eksempelvis H. C. Andersens eventyr sammen med børnene, er det brugte sprog. Sproget er nemlig gerne fyldt med lidt ældre vendinger og ordvalg, som kan gøre forståelsen en anelse sværere for børnene. Til gengæld kan man få sig nogle gode samtaler om sprog, sprogudvikling og de enkeltes ords udvikling.

Søg-og-find-bøger

Af velkendte søg-og-find-bøger kan nævnes Find Holger, Disneys Prinsesser, Disneys Frost og Flunkerne. Personligt vil jeg anbefale familier at være på udkig efter de mere realistiske børnebøger, forstået som de bøger hvor man kan snakke om billedernes indhold ud fra ord som hus, kat, gris og bil som vi ser det i blandt andet Find Holger og diverse Disney-bøger.

Konkrete billeder giver et godt udgangspunkt hvis man gerne vil have konkrete samtale med barnet hen over de skønne myldrende billeder. Flunkernes rumtemaer er mere abstrakte, og konkrete samtaler ud fra billedernes indhold kan være svært. Til gengæld udviser Flunkerne gerne mange forskellige farver og følelser, som selvfølgelig også er værd at bruge tid på!

Uanset er der ved søg-og-find-bøger ingen aktiv højtlæsning, men i stedet samtaler hen over bøgernes sider.

Søg-og-find-bøger til børn
Kreative ordbøger til børn

Kreative ordbøger

Endnu en gruppe af børnebøger som ikke må overses i mængden, er diverse kreative ordbøger til børn. De findes under titler som ”Min første ordbog”, ”Min største ordbog”, ”Mine første ord” osv. under forskellige forfattere. Udvalget er enormt, og ofte er det gerne et spørgsmål om tilfældighed eller hvilke billeder man bedst kan lide som bestemmer hvilken bog man går hjem med.

Disse bøger er rigtig gode til at snakke sammen ud fra – både med og uden voksen – og barnet kan lære mange nye spændende ord i mange forskellige aldre.

Hvad er dine egne erfaringer?

Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer med diverse børnebøger! Så hvis I har prøvet nogle forskellige børnebøger af, vil jeg meget gerne høre hvordan det gik, eller hvilke bøger I måske gerne vil anbefale til andre. Skriv til mig på min mail – jeg glæder mig til at høre fra jer.

Dialogisk læsning

Hvordan læser du højt med dit barn? De fleste åbner bogen og læser fra en ende af, hvilket selvfølgelig er rigtig fint, men med få ændringer kan man faktisk gøre højtlæsningen langt mere spændende og lærerig – for alle parter.

Min beskrivelse af dialogisk læsning, som er beskrevet her, er efter aftale hentet fra Sprogpakkens hjemmeside. Den kan faktisk også findes i udskrevet form i mange børnehaver. Du kan også se Sprogpakkens visuelle tekst over teknikken her på hjemmesiden.

Fremgangsmåde til Dialogisk læsning

Ved dialogisk læsning skal man udvælge sig en bog som passer til den pågældende aldersgruppe man sidder med. Forskellige bøger passer til forskellige formål, og der findes også flere apps som kan bruges i stedet for bøger når man udfører dialogisk læsning.

Husk at man meget gerne må læse samme bog flere gange over en periode. Først og fremmest elsker børn gentagelser og det genkendelige, og for det andet vil det også gøre børnenes deltagelse nemmere, for der vil være flere og flere ting de kan huske fra gang til gang. Det er også en stor del af dialogisk læsning.

For dig selv vil det oftest være nemmest at sidde ved siden af barnet eller børnene under dialogisk læsning, da du så ikke behøver at læse på hovedet, men hvis du har en større gruppe med børn du læser for på én gang, er det gerne nemmere for dem at se billederne hvis du sidder overfor dem. Her finder man sig en form som passer til den enkelte: Skal børnene se billederne imens du læser og så læser du på hovedet, eller ser børnene først billederne efter at du har læst et afsnit?

Dialogisk læsning ved Sprogpakken

De tre trin

Den visuelle tekst med noterne omkring Dialogisk læsning er pænt inddelt i tre faser man skal igennem.

  • Før læsningen

Det er her du forbereder dig på den dialogiske læsning ved at gennemlæse bogen og danne dig en ide om hvad der skal ske. Derudover inkluderer det også præsentationen af bogen overfor barnet eller børnene. Sprogpakken skriver også at man snakker med børnene om hvem der har skrevet og tegnet bogen. Personligt synes jeg ikke at forfatteren er synderlig vigtig for børn i førskolealderen – med mindre vi snakker store forfattere de vil møde ofte, som Astrid Lindgren – og det samme gælder tegneren. Men det er helt sikkert individuelt hvad man her vælger at fokusere på under den dialogiske læsning.

  • Under læsningen

Noget af det der karakteriserer dialogisk læsning og især “under læsningen”, er brugen af spørgsmål. Hvis børnene har spørgsmål, besvares de løbende som de dukker op, og de kan også selv stille spørgsmål. Hvis der eksempelvis står “…en kongedatter…”, så kan man spørge om barnet/børnene ved hvad det er. Hvis ordet er kendt kan barnet/børnene selv forklare det, og hvis ikke kan du forklare det til dem. Uanset er der dialog og læring på banen.

Det er også her at gentagelser især kan være gavnlige, for barnet får større og større mulighed for at være medfortæller på historien.

  • Efter læsningen

Når bogen er lukket, og børnene enten er gået i seng eller leger videre med noget andet, kan det være svært at huske bogen på egen hånd. Her kan det så være gavnligt at I spørger ind til nye ord, emner fra bogen eller andet, så bogen også bliver inddraget i hverdagen. Dette afslutter den dialogiske læsning for denne gang.

Hvordan gik det?

Har du prøvet dialogisk læsning af? Jeg er altid interesseret i at høre hvordan teknikken virkede for netop jer og jeres barn, så hvis I har nogle erfaringer I gerne vil dele med mig, hører jeg gerne fra jer på min mail.

Tal sammen om historier

Som alternativ, eller supplement, til dialogisk læsning kan man bruge denne her tretrinsmodel. Modsat dialogisk læsning så går den ikke på før, under og efter, men i stedet tre måde at samtale om historien:

  1. Genfortælling: Man får sjældent det samme ud af historier, så en genfortælling er tit meget interessant. Det kan dog være meget svært for børnene selv at genfortælle en historie – især de første par gange – så det kan være en god ide at hjælpe genfortællingen på vej med spørgsmål eller ved selv at fortælle lidt.
  2. Gæt og drag konklusioner: Det er jo ikke alt som skrives ind i historien, men det kan være meget abstrakt for børnene selv at drage de forskellige konklusioner for den dybere forståelse. Det kan derfor være en stor hjælp at stille nogle specifikke spørgsmål som kan hjælpe barnet til at tænke ud over historien.
  3. Tag stilling: Her hjælper man barnet til at tage stilling til karakternes valg og beslutninger igennem historien. Det kræver for det første en fuld forståelse af historien, og en selvstændig tankegang om handlingen.

De tre niveauer indikerer tre forskellige sværhedsgrader i en samtale om historien. Og det er fantastisk giveligt hvad børnene har fået ud af historien og hvorfor.

Husk derfor også at lade det blive børnenes fortællinger. Som voksen er man selvfølgelig altid velkommen til at byde ind og udvide barnets forståelse, men de skal jo også selv have lov til at opleve effekten af at formulere sig i en social sammenhæng.

Hvordan man kan samtale om historier

Del denne side på de sociale medier…